Bas Under Buen i Århus løb i år af stablen lørdag d. 24 september, hvor vi tog ind for at høre et bredt spektrum af musik. Et af de acts vi havde glædet os mest til, var de lokale 8KILO, der repræsenterer Godsbanen i Århus, som under dette arrangement bestod af TONI og Louie Duffelbag, der i fællesskab komplimenterede hinanden under deres act. Vi tog en snak med dem efter showet og kom omkring, hvordan det er at prøve nye veje med sit artistvirke, at bryde op i en gruppe og eksperimentere indenfor den musik man laver samt hvilke ting, man tager udgangspunkt i, når man begynder at tage sin musik til en retning, man ikke har prøvet til før.

Vil I præsentere jer selv?

TONI: Jeg hedder TONI, vi er 8KILO direkte ud af Godsbanen, Århus. Louie Duffelbag er rapper, som jeg selv er. David Sønd er producer og DJ, som laver al min musik og så er der EDDY8000, en gammel legende.

Hvordan kan det være, I ikke rigtigt har udgivet noget endnu?

TONI: Vi har udgivet en sang, men jeg tror ikke, vi har lavet nok larm omkring den. Den har vi lavet under TONI, men vi har også udgivet noget under DATO, som var mig og David, to tracks. Vi havde en lille pladekontrakt med DATO på de to sange, vi udgav og så gik det hele lidt i stå, der skete ikke rigtigt noget. Så kom Eddy og hev fat i os, som så fik sat os i gang med tingene igen.

I har jo lavet musik i mange år. Hvordan kan det være, I ændrede jeres lyd lige pludseligt?

TONI: Jeg tror, det kom lidt naturligt. Vi plejede at lave musik i noget, der hed Curve Squad med mig, David, jeghaderkon og Louie, i en sammentømret gruppe, hvor vi lavede trap. Lige så stille begyndte det at trække i en retning, hvor Louie og Konrad fortsatte med at lave musik sammen, og mig og David lavede vores sammen. Så blev det mere min og Davids stil, i stedet for vi skulle være fire om det, lige så vel som Konrad og Louie fortsatte med at lave deres stil.
Louie Duffelbag: Det er stadig en full circle. Under corona splittede vi ud og begyndte vi at lave musik hver for sig, så spiller vi koncerter sammen og vi skal også lave noget mere musik sammen, det er der ingen tvivl om. Jeg tror, det var godt ikke at sidde fire mennesker oven på hinanden eller ti mennesker, som vi jo nogle gange var, og så bare være to mennesker, som laver noget, der er solidt.
TONI: Det har også været nemmere at dykke ned i noget, mere perfektionistisk, når man kun sidder to sammen. Hvis man sidder fire sammen og der er tre, som skal indspille et vers, mister man hurtigt momentet og det er sværere at udvikle sig og forhindrer det, man gerne selv vil.

Hvor vil I sige, jeres genrer hører under nu?

TONI: Min genre har mig og David snakket om mange gange sammen med Eddy. Det er hiphop med influence fra pop, disco, garage og trap. Det er bredt.
Louie Duffelbag: Mig og Konrad har altid været meget for trap. Når man sidder mange i studiet, kan det hurtigt blive dårlig trap, efterskole-trap, men når man bare sidder to mennesker, kan man lave noget gennemført rapmusik, som har lidt mere dybde.

Føler I, at I har fundet jeres ståsted i forhold til hvilken genre af musik, I gerne vil lave?

TONI: For mig at se eksperimenterer vi stadig. Jeg går primært i studiet med David og Eddy og deres beats, også nogle gange med Konrad, hvor de spiller nogle beats og så hører jeg, om der er noget, jeg kan se mig selv være på.
Louie Duffelbag: Vi har også fundet ud af, hvad der er vores styrker. Jeg vil ihvertfald gerne blive ved med at lave meget forskelligt og blive ved med at udforske. Det er nemmere at lave musik, når du har en fornemmelse af, hvad du er god til og man kan indsnævre sig selv på den måde.

Spiller I altid sammen?

TONI: Ikke altid, men når vi er booket under 8KILO, giver det god mening. Vi har spillet så mange gange live sammen og vi kender hinanden, ved hvad vi hver især er gode til og hvornår vi skal supplere hinanden. Så derfor giver det god mening, at vi spiller sammen.
Louie Duffelbag: Når man spiller sammen, kan man også hurtigt lave en fest. Når vi spiller to sammen og netop kender hinanden og har lavet numre sammen, kan vi også lave et overlap i musikken. På en måde danner det en symbiose.
TONI: Det startede lidt tilfældigt sidste sommer. Vi skulle til et Århus Volume arrangement, hvor vi øvede og Eddy sagde, vi skulle have en hypeman. Vi blev hurtigt enige om at være hinandens hypeman, så det gav sig selv. Selvom det musik vi laver hver især, er meget forskelligt fra hinanden, mødes det på de tracks, vi laver sammen og giver en kobling, som vi også gerne vil lave noget mere af. Vi oplever, det fungerer godt at lave ting sammen.
Louie Duffelbag: TONI giver mig noget dynamik på mine tracks, hvor jeg giver noget bund på hans.

Har I kun spillet i Århus?

TONI: Vi har spillet til Skanderborg Festival og så har vi spillet i Hornslet. Mig og David har spillet på Odder højskole, det var fucking hyggeligt.
Louie Duffelbag: Det kunne være fedt at komme til København og spille noget Århus-musik og se, hvordan de tager imod det, for de har deres egen undergrundsmusik, som man godt kunne udfordre lidt.

Hvad er planerne så nu?

TONI: Vi skal jo lave en masse musik og udgive en masse musik, lidt mere steady, ikke så der går et år mellem vi udgiver en single. Vi skal holde det lidt kørende og bygge noget op omkring et navn, to navne, tre navne eller hvor mange vi nu er og holde den kørende i stedet for at tabe den. At udgive musik hænger selvfølgelig sammen med at komme ud og spille.
Louie Duffelbag: Vi vil gerne lave noget som er 100% completed i stedet for at lave halve numre.

Hvordan kommer planerne om at udgive mere musik til at forløbe sig?

Louie Duffelbag: Jeg tror, vi overtænker med at udgive musik. Når jeg bare har sagt “fuck it” og udgivet musik, har det ofte fået en masse plays på SoundCloud, men andre gange hvor jeg har overtænkt det, er det bare sunket ned i dybet på Spotify.
TONI: Så spiller man det live og det fungerer fucking godt, men så overtænker man, hvilket nummer man skal udgive og så ender man med, ikke at synes, det er godt nok og så laver man bare noget nyt. Det kan man altid blive ved med. For mig at se er det bedre bare at udgive noget, som måske ikke er det perfekte, men som bliver bedre og bedre.

Tak til TONI og Louie Duffelbag for interview.

Af Kamilla Stenz.