ARTIKLER

Tech N9ne på VoxHall, Aarhus

Fredag d. 8 februar spillede amerikanske Tech N9ne i et pakket VoxHall i Aarhus. Tech N9ne, som er kendt for sin sublime tekniske rapmusik, blev varmet op af nogle af de mest lovende, tunge upcoming drenge – straight outta Aarhus. I samarbejde med Colorz og #Brændbart var der nemlig lokal support-optræden fra AKP, Capone, Mal, Mik V og drengene fra 8KILO.

Photo: Hasan Jensen / Homage Photography
DANIELO, 8KILO
Photo: Hasan Jensen / Homage Photography
MAC ATTACK, 8KILO
Photo: Hasan Jensen / Homage Photography
CURVE SQUAD, 8KILO

Efter de unge, lokale stjernespirer havde vækket lidt liv i publikum, blev vi præsenteret for endnu en lokal support-artist, hvilket som en selvfølge var U$O, som tidligere har lavet collab med Tech N9ne.
U$O fik med sin enorme energi, høje tempo og nogle velkendte numre som “Vil Du, Vil Du”, omkvædet fra “Momentet” og “Skru’ Op” tændt godt op under os blandt publikum, alt imens vi spændt ventede på aftenens hovednavn.

Photo: Hasan Jensen / Homage Photography
U$O

Da supportnavnene var færdige, var der en smule ventetid, hvorefter vi blev mødt af lyden til tracket “Am I A Psycho?”, og nu begyndte vi blandt publikum for alvor at være varme. Med sig på scenen havde Tech N9ne medbragt sin tætte kammerat Krizz Kaliko, som gjorde ham selskab under hele koncerten.
Til trods for at Tech N9ne er 47 år, var det et ekstremt energisk show med en fuldstændig vanvittig teknisk præcision, som vi netop havde store forventninger til, da dette er et område, hvori Tech N9ne skulle være en af de mest dominerende rappere i hele verden. Der var desuden et perfekt samspil mellem hovednavnet og hans medbragte kompagnon, Krizz Kaliko, og det var tydeligt at mærke deres tætte relation under deres optræden sammen.

Photo: Hasan Jensen / Homage Photography
TECH N9NE
Photo: Hasan Jensen / Homage Photography
TECH N9NE

Det var bestemt en kæmpe oplevelse at være publikum til en af verdens dygtigste tekniske rappere, og det var desuden et meget positivt input fra arrangørernes side af, at inddrage lokale support-artister, både i form af upcoming artister og en artist som U$O, der allerede er etableret i musikindustrien.

Tech N9ne Aarhus
Photo: Hasan Jensen / Homage Photography
TECH N9NE
Share: