I går udgav JOAH sin første single – “Roser”.
JOAH er en ny, ung artist, der skriver, rapper og synger på dansk. Hans lydunivers er moderne, som er inspireret af artister som Lil Uzi Vert og danske Lord Siva, hvor der bliver eksperimenteret med form og indhold.
“JOAH bruger hjertet som en GPS” lyder det inderligt fra ham i debutsinglen “Roser”, og vi tog en tur til Aarhus for at snakke med ham om sårbarhed og om tålmodighed, når det drejer sig om at udgive sit allerførste nummer:

Vil du introducere dig selv?

JOAH: Jeg er JOAH. Jeg er 23 år gammel, bor her i Aarhus og laver musik.

Hvor længe har du lavet musik?

JOAH: Det har jeg gjort seriøst i halvandet år nu. Jeg laver musik med lidt forskellige folk i Aarhus og i København, og står midt i min første udgivelse nu. Så nu tror jeg for alvor, det begynder at tage fart.

Hvorfor begyndte du at lave musik?

JOAH: Jeg begyndte, fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg har skrevet tekster, siden jeg gik i syvende klasse. Da skrev jeg alt muligt både på dansk og engelsk, ikke nødvendigvis fordi jeg havde tænkt mig at lægge musik ind over, jeg har bare altid skrevet lyrik og rimet.
Så begyndte jeg at lave noget musik i gymnasietiden, som var ret useriøst og for sjov, men jeg kunne mærke, at jeg fik smag for at lave det.
Jeg endte så med at flytte til Aarhus, og så vidste jeg ikke helt, hvordan jeg skulle samle bolden op igen angående musikken. Jeg mødte tilfældigvis en fyr på mit arbejde, der hedder Oliver, som jeg begyndte at lave lidt musik med, som vi kørte med i lang tid med nogle forskellige folk.
Så løsrev jeg mig lidt i starten af i år og gjorde det lidt mere independent, for at komme lidt ud og mærke hvordan det er, selv at skulle ud og opsøge alting i musiklivet i Aarhus. Men jeg holder stadig lidt fast i nogle af dem, jeg startede med at lave musik med.

Hvordan vil du definere den genre musik, du laver?

JOAH: Det er nok lidt en poppet rapgenre. Jeg bliver selv inspireret af tracks, der slår hårdt og har noget aggressivitet i sig, men hvor indholdet i teksten og selve vokalen er sårbar og lidt fin. Et sted mellem rap og sang.
Jeg tror også, det er der, jeg selv har fundet ud af, hvordan min sound skulle være. Det er en ting mellem noget meget sårbart og personligt, men samtidig også noget aggressivt og in-your-face.

Hvordan har det været for dig at vente så længe med din første udgivelse?

JOAH: Jeg tror, det har været godt, så jeg ikke har skulle stille mig tilfreds med noget, jeg ikke ville være tilfreds med i længden. Så jeg er glad for, jeg har ventet med at udgive musik. Mange af de sange jeg har lavet sidste år, synes jeg, er fede, og de skal også udgives. Men det har ikke været der, jeg ville være, i forhold til hvad jeg skal vise folk som det første. Første gang de hører JOAH, så skal det være noget helt bestemt, jeg når frem til, som så har været “Roser”.

Hvordan var processen med at skabe “Roser”?

JOAH: Det var faktisk lidt tilfældigt. Efter jeg gik independent, kom jeg i kontakt med en fyr, der hedder Konrad, som går under artistnavnet Jeghaderkon. Han er producer og artist i 8KILO.
Vi kendte godt lidt til hinanden gennem miljøet, men har aldrig lavet musik sammen, så vi tog ned i hans studie. Konrad laver meget hård trap sammen med Louie Duffelbag, som jeg har hørt en del, men det var ikke helt samme boldgade, jeg forestillede mig, vi skulle lave. Jeg kunne bare høre, han var rigtig dygtig til at lave musik. Konrad åbnede så et beat, som han sagde, var meget anderledes fra det andet, han plejer at lave, og det beat endte så med at blive til “Roser”. Det lå et sted lige midt imellem mig og Konrad.

Hvordan har det været at gå fra et samarbejde med andre til at klare det meste selv?

JOAH: Jeg tror, jeg lærte lidt mere selv at finde en sikkerhed i, hvornår jeg synes, tingene sidder lige i skabet, og er, som jeg gerne vil have det. Det tror jeg, er sket, fordi jeg brød lidt ud af nogle rammer og begyndte selv at tage initiativ omkring, hvad jeg egentlig gerne vil med min musik og hvordan jeg gerne vil have, det skal være.
Jeg tror, at hvis man selv føler sig frem til, hvad man vil og hvad man kan lide, så bliver man også selv mere tilfreds med udfaldet. Så kan det andet være lidt ligemeget. Selvfølgelig vil jeg gerne have, det får lov at vokse, det jeg har gang i. Jeg laver det jo, fordi jeg har en vision med det. Men de ambitioner turde jeg først rigtig jage, da jeg følte, at jeg havde noget, jeg kunne stå helt inde for. Jeg kunne mærke, den ro kom, imens jeg lavede “Roser”.

Hvordan vil du beskrive dit musikalske univers?

JOAH: Jeg bruger nok musikken meget autofiktiv på en måde. Det tager altid udgangspunkt i noget, jeg selv oplever, men det vil selvfølgelig altid gå igennem en lang proces, af mig der tolker på de følelser, jeg har.
Lige nu skriver jeg mange sange, der handler om kærlighed. Det giver god mening med henblik på, hvordan tingene er for mig lige nu i mit privatliv, men jeg kan også mærke, at jeg altid har været fascineret af kærlighedssange. Det er et meget klassisk emne, men jeg har selv oplevet, at når forelskelsen er rigtig stærk, kan det også være meget overvældende og frustrerende, på en god måde. De følelser prøver jeg at male lidt i mine tekster. Man kan godt føle, man bliver trukket med i noget, man ikke vil have stopper, men man er samtidig forbløffet over, hvor meget det kan fylde.
Jeg prøver at lave sange, som taler til folks følelser, som man kan spejle sig selv i, men også hvor det måske er trukket lidt ud i yderligheder.

Hvad er dine fremtidsplaner lige nu?

JOAH: Jeg vil gerne ud og spille. Jeg kommer også til at udgive noget mere musik, allerede i september regner jeg med. Jeg stiler også mod at udgive en EP omkring årskiftet. Hvornår det præcist bliver, afhænger jo lidt af, hvordan tingene lige former sig.

Tak til JOAH for interview.

Af Kamilla Stenz.