MILEZ – CANADA GOOSE

Den halvt italienske, halvt britiske rapper, Milez, har netop udgivet årets første single i form af drill-tracket “Canada Goose”.
Milez vender tilbage til det engelske sprog, efter det seneste italienske track, “Rimontada“, hvor de rå og hårdtslående bars er i fokus. Den unge rapper leverer skarpe punchlines i højt tempo i sin UK drill-produktion.
Om tracket fortæller Milez selv, at den har opstand en hjemmeskrevet tekst, hvor der er blevet freestylet henad vejen i studiet. “Canada Goose” konceptet har for Milez ikke handlet om at udgive et track med dybere mening, som vi førhen har set hos artisten, men at lave et track med en fed vibe. Milez har fundet inspiration i det populære nummer, “Doja”, af den britiske rapper Central Cee. Her fortæller han, tracket har samme struktur med et punchline-hook.
“Canada Goose” varer omkring halvandet minut, som Milez forklarer med, der ikke har været brug for et andet vers, da dette blot ville have været for at fylde den almene varighed ud. Han fortæller, det har været en sjov udgivelse, som er foregået over to sessions og som han forestiller sig, vil går hårdt live. Han fortæller, han har villet lave noget mere dansevenligt og med mere rytme. Her benytter han sig også af lidt italienske ord, som har været et kendetegn hos ham, for at give tracket lidt mere bounce.
Milez fortæller, tracket er toppet af med en gang selvironi og for at lave lidt sjov med det stigma, der er omkring hvilke typer, der går med Canada Goose jakker. Han fortæller, han gerne selv har villet have en jakke og har brugt det som en manifestation – og har i anledning af udgivelsen også lige investeret i en.
