Danske trap-rapper og producer CXRTIER har igennem 2019 udgivet et væld af singler i et forløb, der nu får sin foreløbige kulmination i form af hans selvbetitlede debut-EP som lander i dag.

EP: CXRTIER

Den unge rapper og producer CXRTIER, som er tidligere metal-forsanger, lagde allerede lyden til sin EP i starten af året, da han udgav tracket ‘#4KÆDECXRTI‘. Han har efterfølgende fulgt op med en række tracks, der udgør hans debut-EP af syv numre.

HØR CXRTIERS EP HER

EP’en statuerer et tydeligt eksempel på, at CXRTIER på nuværende tidspunkt er et af de mest lovende navne på den danske rapscene.
Det er ikke mere end et par uger siden, han udgav sin seneste single ‘MIDAS‘ sammen med milowmilo. Dette track er samlet op i EP’en sammen med de tidligere udgivet numre: ‘DOBBELT OP’, ‘ALENE’, ‘#4KÆDECXRTI’ og ‘TASKENS ÅR’. Derudover er der to nye tracks at finde på EP’en i form af den hårde undergrunds-banger ‘WOWWOW’ samt den mere kommercielt klingende ‘BAGLÆNS’.
De to nye tracks er netop et glimrende eksempel på hans alsidighed, som han mestrer, ikke bare på EP’en, men med sin musik i det hele taget. Du finder numre fra ham både fra den helt tunge trappede ende af skalaen til den mere kommercielle ende. Her er CXRTIER EP’en en god blanding mellem de to sider med en klar rød tråd gennem produktionerne.

Alle numre på EP’en er skrevet og produceret af CXRTIER selv. Han har generelt fingeren på pulsen i det danske trapmiljø og har også produceret tracks for artister som SHYBXI og GUSBBB.

Share: