FRODE – PERFÆGTE EP

Den debuterende rapper og producer, Frode, har netop udgivet sin anden EP, “Perfægte”, som opfølger på sin debut-EP, “Ensom Men Elsket“, han udgav sidste år. Hans første EP er produceret og skrevet af Frode i samarbejde med en mix og master fra Rune Lak, der giver lyden af kant og personlighed.
“Perfægte” har et alternativt hiphop twist, hvor der er stor fokus på musikalitet og instrumentalisme. De forskellige tracks indeholder både jazz og soul-harmonier, der bæres af hårdtrammende trommer, indspillende blæs og percussion, som giver plads til at udforske og udfolde de forskellige lyriske stilarter og stemninger.
Den nye EP “Perfægte” består af seks sange, der udtrykker og fortæller om Frodes personlige udvikling samt holdninger til dybe temaer som intimitet, mentalt helbred og medmenneskelighed.
Inspirationen til lyden kom ifølge Frode hovedsageligt af den alternative hiphopscene i USA, fra kunstnere som MAVI, EARL SWEATSHIRT og TYLER THE CREATOR, hvor ærligheden er i fokus og den musikalske stilart bliver valgt fra projekt til projekt ud fra deres inspirationer og yndlingskunstnere.

Frode har afgivet dybere forklaring på følgende af sine tracks fra “Perfægte”:
CHECK IND:
Sangen handler om at være mentalt til stede ved de relationer, vi har til mennesker og ikke unødvendigt at vedligeholde noget, der ikke gavner begge parter. Den er produceret og skrevet af mig med omkvæd fra Birgitte Kolby, som går under navnet Giddy Goye.
KRAM:
Sangen kommer lige efter “Check Ind” og beretter mine følelser til romantisk intimitet og hvordan nærhed er nok. Vokalen er støttet af trompetspillet af Andreas Berthelsen. Resten er produceret og skrevet af mig.
OVENPÅ:
Sangen handler om perspektiv og empati. At finde mening med sin tilværelse og at gøre det bedste ud af den. Dog berører sangen også uretfærdighed og hvordan grådighed, racisme og apati kan mindske andres mulighed for udfoldelse. Sangen er skrevet og udført af mig.