NYHEDER

OLIVER MALONE FEAT JOAH – SOLEN

Københavnske Oliver Malone har netop udgivet sit track “Solen” med JOAH som feature. Gennem charmerende og ungdommelig lyrik, skaber Malone et samlet og defineret stærkt udtryk hvor den tunge bass-kick kombination slynger sig om skarp vokal i præcis den sammensmeltning, som får lytteren til at sætte nummeret på en ekstra gang.

Oliver Malone er en upcoming artist og producer fra undergrundsscenen i København. Malone voksede op i et musikalsk hjem og fandt tidligt ud af, han selv havde en passion for musikken. Som barn blev han oplært som klassisk musiker, men det var dog i teenageårene, han fandt sig selv i hiphop kulturen. Her lærte han at lytte til rapmusik, breakdance og male graffiti – men der manglede stadig noget, som skulle kombinere musikopvæksten med hiphopkulturen.
Som 18-årig begyndte Malone at producere musik, hvor han fra start følte sig hjemme bag knapperne. Til at begynde med havde han ingen ambition om at blive artist, da han først og fremmest ser sig selv som producer. Malone arbejdede tidligere som lydtekniker for TV, men endte med at sige jobbet op for at følge sin passion for musikken. For ham er musikken et redskab, man kan bruge til at finde sig selv. Han håber på, at han gennem den relaterbare musik kan skabe et bånd mellem sig selv og sine lyttere.

 “Solen” handler om de lange og grå vinterdage tilbragt i sengen, hvor man plaget af en cocktail af rastløshed og dovenskab, man ser solen stå op og gå ned, og får ikke udrettet det store i løbet af dagen. Sommeren virker som en million år væk. Hvordan skal du bruge din tid, uden at tilværelsen bliver for triviel?
Med et stærkt indslag fra JOAH fusionerer “Solen” RnB melodier med skarpe produktioner.

Share: