NYHEDER

NIKO BLONDE – ZENIT

Niko Blonde og hans team er stolte over, endelig at kunne præsentere udgivelsen af det længe ventede projekt, “Zenit”, der netop er blevet udgivet. Projektet har været under udvikling i 2 år og blev første gang teaset på Carpark Festival 2021, hvor Niko Blonde blev bekræftet i, at han havde noget specielt på hånden. Projektet tager sin form i 10 stemningsvarierende numre, der alle rummer et gennemført tekstunivers af lommepoesi. Lyrikken udtrykkes over et detaljeorienteret lydbillede med rødder i hiphop, som drager tydelige elementer fra jazz og alternativ syrerock.

Niko Blonde spirede i 2020 ud af den københavnske undergrund med udgivelsen af sin EP “Intet Signal“, der fik opmærksomhed fra musikmedier og etablerede musikere i hele landet. Singlerne “Våben” og “Blodrød” gav for alvor Niko Blonde en plads i den danske undergrund med anerkendelse fra medier, herunder BEAT Magasin, Bands Of Tomorrow, DR, Gaffa med flere.
Siden har Niko Blonde uafhængigt formået at spille koncerter på blandt andet Carpark Festival, Hotel Cecil, Soleng Festival og mange flere – alt imens han har opbygget en dedikeret fanbase, der resonerer med det unikke univers, han udfylder i dansk musik.

Zenit” er ikke et debutalbum, men nærmere en sammenfletning af blandede numre fra det katalog, Niko Blonde har opbygget gennem de sidste 2 år på farten. Med inspiration fra den psykedeliske og introspektive verden skaber Niko et univers, hvor han frit skriver fra forskellige vinkler af det liv, der hver dag folder sig ud for fødderne af ham i hovedstaden. Lyden har tydelige rødder i hiphop, men drager en klar inspiration fra elementer i jazzverdenen samt alternativ syrerock i form af støvet klaverspil og saxofon, sideløbende med distorted guitar og elektroniske ambiente valg. På tracks som “Frimærket forevigt” og “Hurtige år” kommer fusionen af genrer og stilarter særligt til udtryk, og viser et potentiale i den unge artist, der er større end ham selv.

Aldrig” var den første af de 10 sange på Niko Blondes ambitiøse EP  “Zenit”, der udkom i starten af 2022.
Niko Blonde er en fremadstormende dansk melodisk hip-hop artist, som er værd at holde et godt øje med.

Share: