For en uge siden udkom musikvideoen til den odenseanske rapper RASULINIS seneste single: Afrojam Pt. 1 (Ikk som dem) ft. Marqiizy. I den anledning har vi taget en snak med ham omkring hvilke budskaber, der er vigtige i hans musik, og hvordan det er at jagte musikdrømmen, når man kommer fra en kultur, hvor den akademiske uddannelse vægter højere.

Hvem er RASULINI?

RASULINI: Uha… Rasulini er en mand på 25 år, der er gået sent i gang med at lave musik, selvom jeg altid har haft en kæmpe passion for det. Det, der har holdt mig tilbage, har været min uddannelse og et pres hjemmefra. Det har været forventet hjemmefra, at jeg fik mig en høj uddannelse – en kandidatgrad i erhvervsøkonomi – så jeg havde mulighed for at komme ud og tjene en masse penge. Det har jeg så opnået nu, men jeg kunne ikke få noget job, da jeg var færdiguddannet og så kom corona – og det blev faktisk springbrættet til, at jeg tog chancen med at lave musik.
Nu er jeg halvt iraner og halvt dansker, men mange iranere lægger et pres på deres børn, at de skal være højtuddannede, og der skal være lidt prestige over det, så jeg var nødsaget til først have fokus på en uddannelse. Musikdrømmen har altid været i mig, men jeg skulle lige gøre Baba glad først, haha.

Hvordan føles det så at gå fra en kandidatgrad til at være rapper lige pludseligt, med den baggrund du har?

RASULINI: Jeg har altid følt, at jeg har skulle være den her fyr i skjorte og slips, men jeg er meget mere end bare det. Der er også en street side af mig, som jeg gerne vil vise frem. Jeg er opvokset med fætre, som altid har hørt musik som eksempelvis Tupac. Mine fætre var mine forbilleder. Sådan rigtige drengerøve. Typerne, I ved. Dem der hørte Tupac og kørte på scootere i 90’erne. Så jeg har altid haft de to sider af mig selv. Den seriøse og den mere street Rasulini.

Du har indtil videre to sange, som du har udgivet på Spotify – det seneste nummer Afrojam, Pt. 1 (Ikk Som Dem) ft. Marqiizy med Bbypådetbeat som producer – hvordan føles det at være ude med dit andet nummer?

RASULINI: Det føles rigtig godt. Der er ikke et koncept over sangen, men det er et nummer, hvor jeg giver mig selv, og det jeg havde på hjertet, de dage hvor jeg skrev nummeret. Jeg har lavet sangen med Marqiizy, som er min barndomsven. Vi rappede lidt sammen, da vi var helt små. Da det hele bare var sjovt, og vi prøvede at efterligne vores idoler, som vi så op til – Tupac-fætrene, som Marqiizy også kendte til. Da vi blev ældre, mistede vi så kontakten, men fandt hinanden igen på grund af musikken.

I nummeret ’Afrojam, Pt. 1 (Ikk Som Dem)’ nævner du flere forskellige baggrunde af etnicitet – er det et emne, du forsøger at få til at gå igen i dine numre?

RASULINI: Helt klart. Jeg har som sagt selv to baggrunde. Den iranske og den danske. Jeg er opvokset med begge sider, og jeg har været tæt på dem begge to. Det er vigtigt for mig at vise, at jeg repræsenterer begge baggrunde. Jeg har følt, at der har været mange gange i mit liv, hvor jeg har følt mig tvunget til at vælge side – er jeg dansker eller er jeg udlænding? Jeg er ingen af delene. Jeg er mig selv. Andre der kan relatere til følelsen af at være fra flere baggrunde har jeg også fundet i Malani-kollektivet. Min ven Francis fra kollektivet er halvt englænder og halvt dansker, og Marqiizy er halvt iraker og halvt dansker. Det er meget multikulturelt, og det er en del af mig, der er vigtig at rappe om.

Du virker meget selvsikker og professionel, når du står på en scene – har du nogle gode råd til andre artister, der først skal til at prøve kræfter med at performe live?

RASULINI: Jeg føler selv, at jeg har rykket mig, siden jeg stod på en scene første gang. I starten var jeg meget stille og rolig, for jeg var usikker på, om publikum syntes det var fedt, at man bare gik amok. Der har jeg lært, at det vigtigste virkelig bare er at give slip. For mig virker det, ikke at give en fuck for så meget. Det har også noget at gøre med, at jeg er blevet ældre. Nu gør jeg, hvad jeg vil. Folk kan godt lide, når man bare er sig selv og holder det ægte. Lad vær med at putte en facade på.

Er der nogle kunstnere, som du føler dig inspireret af?

RASULINI: Der er rigtig mange. Den første jeg lige kommer i tanke om er Stepz, som er en kunstner, som jeg føler, giver noget af sig selv. Han er lidt dyb, hvilket jeg godt kan lide. Det behøver ikke altid være det der gangster-rap. Så ham har jeg lyttet rigtig meget til.

Du virker selv samfundskritisk i dine numre – er det vigtigt for dig at have med i din lyrik?

RASULINI: Ja. Altså jeg gider heller ikke være ham, der bare hader hele systemet. For jeg mener personligt, at vi har et fantastisk system herhjemme i Danmark. Jeg har boet i Kina og Libanon, hvor jeg har oplevet, hvor fucked up systemerne kan være ude i andre lande, og hvor godt vi faktisk har det her i DK. Men samtidig føler jeg kun, at vi har det godt, fordi folk herhjemme er kritiske. Så man skal blive ved med at være kritisk, også selvom det hele går godt. Det er i hvert fald min mening.

Hvad er dit næste træk?

RASULINI: Jeg vil rigtig gerne have mig en manager eller en pladekontrakt, men det er ikke noget, der haster. Hvis det sker, så vil jeg gerne have, at det bliver hos et pladeselskab, som jeg føler, har rene intentioner om at føre min musik frem. Men hvis chancen byder sig, så er jeg klar til at sige mit job op og gå all in på musikken.

Hvor kan man finde dig henne?

RASULINI: Du kan finde mig under RASULINI på Spotify og rasulinimusic på Instagram.

Vi siger tak til RASULINI for interview.

Af Sara Wulff.