Dansk-engelske Francis er en rapper, sanger og producer fra Odense, som står bag al sin egen musik. Han har i mange år lavet musik, med en passion for hiphop helt tilbage fra de tidlige teenage-år. Vi mødtes med Francis efter hans optræden til Malani Lounge, hvor vi fik en snak med ham om hans musikalske opstanden.
Mød Francis:

Vil du præsentere dig selv?

Francis: Mit navn er Francis. Jeg er født og opvokset i Odense, og jeg har rødder i England. Jeg har lavet musik, siden jeg var tolv år. Jeg er 27 nu. Jeg producerer det meste af min egen musik, og skriver mine egne tekster. Jeg gør faktisk det hele selv. Jeg distribuerer også mit eget. Jeg er selvgjort.

Har du eget label, eller hvordan gør du?

Francis: Nej, men man kan købe sig til sit eget label. Et labels opgave er ikke kun at udgive musik. Det sørger også for, at artisterne får noget reklame. Så jeg agerer som mit eget label, men der er ikke sat et navn på det. Men det kunne være, at jeg skulle lave mit eget label; Francis. Vi må se, hvad fremtiden bringer.

Du har lavet musik, siden du var 12. Hvordan startede du med det?

Francis: Jeg tror, det startede med, at jeg har en ældre fætter, der var helt old-school hiphop’er. Du ved med XL-hoodies og baggy jeans. Han hørte hiphop-musik, og jeg syntes bare, at han var rigtig sej. Så jeg begyndte også at høre hiphop-musik. Det tog bare fart. Jeg har elsket rap-musik siden dengang. Jeg havde en kammerat, der hedder Emil, og Emils storebror lavede rap-musik. Så vi hørte deres musik og tænkte: ”Det gør vi fandme også bare”. Vi startede ude i et ungdomscenter i Bellinge. Der lavede vi vores første sange i en alder af 13 år. Siden har det bare taget fart.

Hvad vil du ellers sige, at du er inspireret af? Udover din fætter som var hiphopper.

Francis: Det er sjovt altså, når vi siger inspirationskilde. Jeg lytter ikke til meget musik, og det lyder måske helt vildt mærkeligt, når man tænker på en musiker, der ikke lytter til musik. Jeg bruger måske min Spotify en time om ugen, højest. Det er fordi, at jeg er så meget i studiet, så når jeg vil lytte til musik, så laver jeg mit eget. Jeg har brug for ro ved siden af studiet. Jeg vil sige, at det er en fed metode, fordi jeg ikke bliver påvirket af, hvad andre laver lige for tiden. Jeg kører bare min egen stil. Man kan sige, at jeg er i min egen osteklokke. Om det så er godt eller skidt, det ved jeg ikke. Bagtanken er at gøre min lyd mere autentisk.
I forhold til mine tekster, så finder jeg meget inspiration i de romancer, jeg har haft gennem livet, vilde fester og når man har trukket den lidt for langt og fået sig en lærestreg. Det prøver jeg at beskrive i min musik. Jeg prøver at ramme detaljerne, så folk – der måske ikke har oplevet den præcise situation, jeg rapper om – stadig kan føle eller genkende den.

Det syntes jeg også, at jeg kunne høre i de numre, du spillede i dag. Det var meget med struggle, at komme op og være sin egen på en eller anden måde.

Francis: Ja ja, jeg synger på et nummer: ”De kan ikke finde mig, læg låg på mine venner, de kan ikke kende mig mere”. Det er det med, at man går igennem nogle forhold i livet -også med kammerater. Det kan gå to veje. Nogle vælger at sidde i en sofa og ryge hash hele dagen – og det kan jeg bare ikke. Jeg er nødt til at gøre noget ud af mig selv. Det er ikke altid, at folk har nemt ved at forstå det, for så føler de lige pludselig, at man lader som om, man er bedre end dem. Selvom man bare prøver at få styr på sit eget lort.

Er der et budskab i din musik?

Francis: Altså, det er sjovt. Det er først her de sidste tre-fire år, at jeg ville have folk til at føle det, jeg selv siger. Førhen var det sgu nok mere bare et outlet for mig selv. Jeg har aldrig været særlig god til at snakke om mine følelser. Det kom, da jeg blev lidt ældre. Når der virkelig var noget, der gik mig på, så var det nemmere bare at skrive det ned. Jeg har tusindvis af sange, der ikke er udgivet, fordi de er for personlige.

Er din lyd en balance mellem det personlige og noget umiddelbart, som folk kan nikke genkendende til?

Francis: Ja, det tror jeg. Selvfølgelig er man en performer, så nogle ting bliver sagt, fordi virkningen er god, men der er en sandhed under overfladen. Jeg spillede et track, der hedder “Scuzi”. Ordet kommer fra filmen European Roadtrip. Der er en scene, hvor personerne sidder i et tog, der kører gennem en mørk tunnel. Mens de kører igennem tunnelen, er der en mand, der rører ved dem, så de siger til ham: ”Har du rørt mig?”. Han svarer så: ”Scuzi”, hvilket jeg tror er italiensk. Scenen forklarer det der med, at når det er mørkt, så gør man nogle ting, men når lyset så kommer frem, så undskylder man for det, man har gjort. Scenen viser, at mennesket har flere sider. Det tror jeg også, at min musik afspejler meget. Mange af numrene er dansenumre, men hvis man virkelig lytter efter, så er der en mørkere dybde. Det er virkelig fedt at lave musik, som folk fester til, men når de har hørt et nummer et par gange, så er de sådan ”okay”.

Jeg var inde og tjekke din artistprofil på Spotify, og jeg undrede mig over, at du ikke har udgivet nogle numre i eget navn. Du har lige spillet nogle solide numre til Malani Lounge, så du har tydeligvis numre. Er du i gang med et projekt, eller hvad er dit næste træk?

Francis: For et par år siden valgte jeg, at jeg gerne ville kunne gøre alting selv. Jeg var træt af at forvente, at andre folk skulle arbejde for mig. Så jeg satte mig ned og begyndte at lave alting selv. Det tager tid at blive god nok til at lægge ting ud. Så jeg har brugt de sidste par år på at lave alt muligt for andre. Jeg har hjulpet folk gratis og lavet alt muligt for dem, som de så har udgivet. Det er først nu, at jeg føler mig klar til at udgive mit eget. Jeg føler, at jeg har så meget styr på mit håndværk, at jeg kan se mig selv i øjnene med det jeg udgiver. Det er nok også fordi jeg er selvkritisk. Det er det farlige ved at lave alting selv. Man vil altid gøre det perfekt, og det kan aldrig blive helt perfekt.
Jeg har fire – fem tracks, der ligger klar. Min artistprofil er tom, fordi jeg førhen gik under navnet; Mark Rushton, som er mit borgerlige navn. Francis er mit mellemnavn.

Hvorfor skiftede du så kunstnernavn? Skete der noget i dit liv?

Jeg tror, at jeg havde brug for en ny drejning. Nu ved jeg, hvem jeg er som musiker. Nu ved jeg, hvad jeg vil lave, og det er synd at smide det tidligere væk. Fordi der er en masse mennesker, som stadig lytter til det gamle og elsker de sange. Jeg er startet på en frisk. Nu har jeg en plan at følge. Førhen lagde jeg bare numre ud til højre og venstre, fordi jeg stadig var i gang med at finde mig selv som kunstner. Nu har jeg fundet mit eget brand og min lyd. Så det er perfekt med ny start; Francis.
Selvrealisering, ikke?

Hvordan var det at spille i dag? Du åbnede ballet for anden del af lineuppet til Malani Lounge.

Francis: Inden jeg skulle på, brugte jeg en time på at stå og ryste ude bagved. Jeg har en sindssyg sceneskræk. Det er kommet med årene. Jeg tror, det er fordi, at jeg går mere op i det, jeg selv laver, så jeg har et større forventningspres. Jeg er bare bange for, at jeg ikke gør det godt nok. Mest i mine egne øjne. Jeg er ligeglad med hvor mange mennesker, der står og hvem der er der. Men jeg synes, det gik godt i dag. Jeg var helt ude over scenekanten. Jeg tror, at folk fik et show. Det skal man huske på. Man er ikke kun musiker. Man er performer, når man er på scenen, ikke?

Du har ikke noget musik ude, men du er ude og spille. Det er lidt sjovt. Hvordan hænger det lige sammen?

Francis: Ja, det er lidt sjovt, haha. Jeg har været i gamet i mange år, så jeg kender en del i Odense. Desuden har jeg en masse numre, som ligger på et usb-stik et eller andet sted. Jeg har også en hel pakke med pressetekster og reklame, som jeg kan sende ud til folk. Så kan de læse om mig og se mig optræde, så de ved, at hvis jeg bliver hyret ind, så kan de se, at jeg leverer. Jeg er ikke bare er et navn og et nummer på Spotify.

Skal jeg der noget ud snart?

Francis: Ja, jeg har Scuzi, som jeg spillede i dag. Den er på vej. Jeg har lige lavet en aftale med Framehack Studio. De er et rigtig godt videohold. De skal lave en musikvideo til Scuzi. Jeg håber, at vi snart kan starte med at skyde. Jeg er ved at skrive til de forskellige steder, hvor jeg gerne vil filme. Det kan være en langtrukken proces. De skal svare tilbage, så får de at vide, du vil lave rap-musik i deres lokaler. Vil de have penge for det? Og de frygter måske, at vi bare kommer og tænder cigarer, og står på deres borde. Så lige nu venter jeg og en anden kammerat – som er min frisør – bare på grønt lys. Min kammerat er også begyndt at lave videoer. Han er vildt dygtig, og han spurgte den anden dag, om vi ikke skulle lave noget. Jeg sagde jo, at jeg har et nummer klar i næste uge. Så det sender jeg til ham, så begynder vi at lave storyboard til en video. Jeg ved ikke, om det når at komme ud her til sommer, så bliver det sensommer. Gode ting tager tid.

Har du noget her til sidst?

Francis: Nej mand… Tro på jer selv. Hold ud. Man tror altid, at man skal præstere for meget, men man skal lytte til sit eget hjerte og ikke lytte til hvad folk siger omkring dig. Gør din egen ting.

Find Francis på instagram: Francismusikdk. På facebook; Francis.

Tusind tak for interviewet Francis.

Af Asbjørn Skov.