NYHEDER

SILHOUETTE – TWO FACED

Silhouette har i mange år været en fremtrædende profil indenfor den selvstændige danske musikscene, hvor han blandt andet har ageret artist, coach samt er medstifter af det independent label Affiliated. Han har netop udgivet sin anden single i år efter længere tids stilhed med fokus på coaching og vejledning af udsatte unge, hvor han har delt ud af sin erfaring som selvstændig musiker og labelfounder.

Efter at have være gået viralt på TikTok med en promo video af nummeret “Two Faced“, har Silhouette fulgt efterspørgslen og nu valgt at udgive singlen. “Two Faced” byder lytteren på maskebal i Operaen fra første sekund, når det stemningsfulde klaverspil fusioneres med Silhouettes mørke vokaler, der indleder nummeret med ordene “Straight out of DK”.
 Two Faced er en personlig fortælling om Silhouettes kamp om at balancere mellem to sider af sig selv, den civile person, Alexander Engel, og den ukonventionelle og kompromisløse rapper Silhouette. Der er skruet op for autotunen og ned for begrænsningerne på nummeret hvor stemningen skaber en skarp kontrast mellem det pulserende beat og den sårbare lyrik, når der dykkes ind under facaden på den erfarne rapper.


 
“Two Faced” er en rå og ærlig sang som er dedikeret til alle, der nogensinde har følt sig splittet mellem to personer. Det tekniske triolflow blandet med melodiøse topliners viser også, hvorfor Silhouette er en af de mest interessante engelsksprogede rappere på den danske musikscene lige nu.

Hør “Two Faced” her:

Share: