NYHEDER

REITZEL – STATEMENT

Tilbagelænet, intellektuel rapmusik spækket med følelser. Reitzel er både slørede linjer og
usammenhængende tanker på vej hjem fra byen, gennemarbejdede rap-flows med en
tydelig stillingtagen og ansvar overfor sig selv og sin omverden.

Reitzel, som netop har udgivet singlen “STATEMENT“, er den 21-årige Joachim fra Farum, som har brugt flere år på at fordybe sig i lyrik og produktioner hvilket har resulteret i at Reitzel blevet skabt. Kærligheden til ordene kommer til udtryk gennem hans stilede og tilbagelænede flows og det er især i hans tekster, vi får lov til at mærke mennesket bag. Reitzel fokuserer på at fortælle historier om sit eget liv, pakket ind i lyrisk bobleplast og han går op i ikke at være noget, han ikke er. Hans tekster handler om hverdagen – om de glade byture, hjertesorgerne og alt derimellem.
Den 28. oktober udkom hans debutalbum “LINEDANS”, som består af 12 numre, der netop er en linedans. “LINEDANS” er en balancegang mellem dårlige tanker, beslutninger og valg. Dage hvor man er millimeter fra afgrunden og dage, hvor man flyver samt de balancegange, man oplever, når man har eksistentielle overvejelser om sit liv og sit kærlighedsliv. Både balancen og motorikken kommer på spil, når ens fødder smidigt glider over rebet.

Musikken i “STATEMENT” er preach-inspireret og lægger op til et højt energiniveau. Modsat Reitzels tidligere udgivelser, som har været mere mellow og betænksomme, kommer han på “STATEMENT” ud af sin comfort zone og ud over scenekanten. STATEMENT er Reitzels pressetekst, et to-minutter langt nummer, som tydeligt viser hans sangskrivning og hans levering samt en del af hans nye måder at skrive sange på med akustiske trommer og et fremadstormende omkvæd.

Hør “STATEMENT” her:

Share: