Når man tænker hiphop, associerer de fleste det med det hurtige liv på gaden, hvor penge kommer og de hårde drenge med planen om at nå til tops i hierakiet og bryde med det liv, de har levet i den del af samfundet, hvor man kæmper for overlevelse. Allerede i den tidligere ungdom, som måske er de hårdeste og mest essentielle i et menneskeliv, er der bokse, alle forsøger at passe ind i og hvor risikoen for at blive kastet for ulvene altid ligger rundt om hjørnet. Men hvad sker der, når livet gør ondt på de unge rapper og det kun kan behandles gennem musik? Vi har taget en snak med Smetana fra Århus, der fik reddet sit liv af musikken.

Vil du starte med at præsentere dig selv?

Smetana: Jeg hedder Nikolaj, bedre kendt som Smetana og jeg er 19 år gammel. Jeg er oprindeligt fra Århus N, Skejby området og har egentlig haft en hård opvækst, hvor jeg ikke rigtigt passede ind nogen steder. Efter lang tid har jeg prøvet at finde ud af, hvem jeg selv er og så har jeg fundet ud af, det er musik, jeg skal lave og at det er den bedste måde for mig at udtrykke mig på og komme ud med de oplevelser og tanker man stadig har og har haft.

Du skilte dig meget ud i dit udtryk og dit setup, da du optråde til Coast2Coast.

Smetana: Jeg snakkede faktisk med en i går, som spurgte, om jeg rent faktisk har haft de depressioner. Det har jeg rent faktisk haft, det er ikke bare sådan noget, jeg spytter ud. Lige præcis “Frihed” er helt klart det nummer, der betyder mest for mig. Den betyder alt for mig. Jeg skrev den, efter jeg havde forsøgt at tage mit eget liv.

Så du har også været igennem meget, selvom du kun er 19 år.

Smetana: Ja, det har jeg, det har ikke været sjovt. Men at stå nu, på den anden side, er fucking fedt. Hvis ikke det var sket, ville jeg ikke være den, jeg er i dag og så ville jeg ikke have den måde at tackle tingene på. Jo mere et menneske bliver såret og jo mere vi bliver traumatiserede, desto mere vænner man sig til det. Man tager det ikke lige så tungt. Det tænker jeg også på hver dag. Nu kan jeg også bruge det til noget positivt. Jeg tror faktisk altid, det er musik, jeg har villet, jeg har altid prøvet mig frem med forskellige sportsgrene og aktiviteter for at prøve at finde ud af, hvordan jeg kan udtrykke mig selv og det har jeg aldrig kunnet, før jeg fandt musik. At jeg direkte kan få sat ord på og at folk ikke er i tvivl om, hvad jeg snakker om, er sygt fedt.
Jeg laver også beats ved siden af og startede faktisk med at producere, før jeg begyndte at rappe. Det kan jeg også stadig bruge, for med et beat kan man næsten få en cinematisk følelse frem i folk. Du behøver ikke altid tekst. Det er det, jeg synes, er det fede ved musik. Der er rigtig mange, der rapper lidt mere gadestil og det er jo deres måde at komme ud med, hvordan det er på gaden. Det er det, der har gjort deres liv hårdt og det er deres struggles, hvor jeg rapper om de mentale struggles i stedet.

Smetana: Da jeg spillede til Coast2Coast, har jeg aldrig prøvet noget federe. Jeg har set en video, hvor jeg stoppede med at synge fordi jeg kunne høre crowdet og alle sang med. Det er grunden til jeg laver musik, det er det fedeste. Nu hvor jeg tænker på det, er det helt vildt.

Hvornår startede du med at lave musik?

Smetana: Jeg startede med at producere lige efter 9. klasse. Jeg lavede beats i måske et halvt år og så besluttede jeg mig for at lave mit eget hjemmestudie hos min mor. Jeg tror, jeg brugte det fem gange, så var det ikke så sjovt mere. Men jeg havde for sjov lavet autotune-rap med nogle af mine venner og så gik der noget tid, hvor jeg startede på HHX, hvor der var en konkurrence om at lave en video, der skulle repræsentere deres klasse. Vi valgte at lave en musikvideo med en parodi på “Formidabel” med Molo. Jeg var den eneste, der turde lave tekst, indspille det og at være med i videoen.
Efter jeg havde skrevet “Frihed”, fik jeg mit første job, hvor jeg spillede i Ridehuset og efter den oplevelse, fandt jeg ud af, at det er det her, jeg ville. Oplevelsen af at stå på den scene var bedre end alt, du kan forestille dig. Så begyndte jeg at lave mere og mere musik, droppede ud af HHX og startede på raplinjen. Jeg elskede det. Der gik jeg og er stoppet for en måneds tid siden. Det har været en lang rejse og det har været svært, for som musiker tænker du tit, at det ikke bliver til noget. Selv dage jeg ikke magter at sætte mig til at skrive, så gør jeg det alligevel. Jeg manifesterer meget og hvis du selv tror på det nok, så kommer det.

Hvad skal der ske i den nærmeste fremtid?

Smetana: Jeg har haft en kæmpe skriveblokade, som jeg lige så stille er i gang med at få banket ned. Jeg skriver stadig, det går bare langsommere. Jeg producerer en del, hvor jeg er i studiet med folk og laver beats til dem og indspiller. Bare fordi min hjerne ikke kan skrive lige nu, betyder det ikke, jeg skal sætte musik på pause. Jeg øver mig på nogle af de andre steder, jeg skal være dygtig.

Hvordan var det at spille dit Coast2Coast show i København?

Smetana: Coast2Coast er helt klart det fedeste, jeg nogensinde har oplevet. Det er utroligt, at på to døgn begyndte dem fra København at betyde så meget for mig. Man er et hold fra start og det er et team, der skal få et show til at køre. Jeg havde regnet med, det var fedt, men jeg havde ikke regnet med, det var så fedt. Og Alexander Engel, som var med til at afvikle det, har jeg så meget respekt for. Det der gav mig det største boost, var da vi var færdige i København, hvor han gav mig hånden, kiggede mig i øjnene og sagde “Nikolaj, du er en god mand, bliv ved som du gør nu og så skal du nok nå toppen”. Han ved hvad han snakker om, så jeg tror ikke, man kunne have givet mig en større motivation end det. Jeg forsøger at være den bedste mand, jeg overhovedet kan og hvis jeg samtidigt får at vide, at hvis jeg fortsætter med det, jeg gør lige nu, så kommer jeg derop ad, det var så fucking stort at høre. Især fra ham, for han havde ikke behøvet at sige det, han kunne bare have sagt “vi ses bro”. Det betyder alverden for mig, det glemmer jeg ikke.

Hvad er dine planer på længere sigt?

Smetana: Der er ikke så mange planer, jeg tager en dag af gangen og forsøger at nyde hver dag og arbejde med mig selv. Først og fremmest at blive et bedre menneske. Det er det vigtigste for mig – at være et godt menneske for mig selv og at have det godt med mig selv. Så kan musikken komme bagefter, uanset hvor meget jeg elsker den. Det er mig selv, der skal komme først. Jeg tror, at der hvor jeg er lige nu, er der, hvor man lærer mest i livet, så jeg suger alt, hvad jeg kan få.
Jeg drømmer om at lægge en EP ud på et eller andet tidspunkt, hvor jeg går mere i dybden omkring, hvad der er sket og hvad der gjorde, jeg fik det så dårligt. Jeg kunne godt tænke mig at prøve, at lave noget story telling, hvor man forklarer en historie, enten om mig selv eller en fiktiv person. Noget lidt mere dybt og som har endnu mere mening eller bare en anden slags mening, end “Frihed” har. Jeg kunne også godt tænke mig at lave noget festmusik. Jeg vil gerne lave lidt af det hele. Jeg vil ikke holde mig tilbage. Jeg er ikke musiker, jeg er ikke rapper, jeg er ikke producer – jeg er kunstner. Det er vigtigt for mig, at folk kan lide min person. Jeg forsøger at give folk mig; bare Nikolaj.
Jeg kunne også godt tænke mig på et tidspunkt at åbne op omkring, hvordan det er at få knust sit hjerte af en pige, for det har jeg også prøvet og det sker stadig. Det kan også rykke alting fra hinanden.

Tak til Smetana for interview.

Af Kamilla Stenz.