NYHEDER

VINCENT WOOD – FOR MEGET

Vincent Wood har netop udgivet opfølgeren til “Finde Ro”, som han udgav i starten af september. “For Meget” er anden single til hans kommende EP “For mange følelser udenpå”, som udgives i 2024.

For Meget” er en personlig sang, som tager udgangspunkt i Vincent Woods eget liv, hvor han flere gange har følt, han var for meget. Han har oplevet disse følelser i de relationer, hvor kærligheden har været størst. “For Meget” er en hyldest til de personer, som ham selv, der har for mange følelser udenpå tøjet og som til tider kan føles som værende for meget. Vincent Wood forsøger at forstå sine følelser, samtidig med han også gør sig overvejelser om det i virkeligheden til tider kan være, at det er andre mennesker, som er for lidt.

Vincent Wood er en dansk-indisk soloartist og er lige nu også aktuel med sin single “Finde Ro“, som tager udgangspunkt i hans egen adoption og har haft til formål at skabe et rum for andre adopterede, som de kan relatere til.

Hør “For Meget” her:

Share: