Foto // O.G. Rice

I sidste uge kunne man læse om B Wood$ nye projekt, Perc30, hvor han har samlet et hold af drenge, han vil arbejde med fremadrettet. $mooth og BlackBoy blev nævnt som de to første artister, der kommer til at repræsentere Perc30 på B Wood$’ kommende EP, inden Perc30s samlede mixtape bliver udgivet.
Mød $mooth og BlackBoy:

Vil I lige præsentere jer selv?

$mooth: Jeg hedder $mooth, du kan finde mig som @blackienextdoor på Instagram.

BlackBoy: Jeg hedder BlackBoy, 16 år gammel. Folk siger, jeg er next up.

Hvilken ting har I gang i?

$mooth: Det vi har gang i, er Perc30. Vi er ved at lave et mixtape, som skal ud snart. Vi håber, vi er færdige med det i april måned og så vil vi gerne arrangere en koncert, så vi kan promote vores musik.
Inden vi kom herhen, var vi lige i studiet og afprøve lidt med noget autotune, det gik faktisk fint nok, men vi har lavet nogle gode bangers indtil videre. Vi er for eksempel gået efter et koncept, der hedder SLATT, som er fuldstændig amerikansk inspireret, for det er der ikke rigtigt noget af i Danmark. Så vi prøver at finde sådan et koncept, og så putte noget westcoast bounce ind over det.

BlackBoy: Vi skaber vores egen bølge i Danmark. Gilli og dem startede junglemusik, vi starter SLATT og får noget amerikansk westcoast til Danmark. Michael Williams er i gang med det samme, han er den varmeste.

Hvad er jeres erfaring med at lave musik?

$mooth: Jeg har lavet musik i et års tid nu, så jeg er faktisk lige begyndt.

BlackBoy: Jeg har lavet musik i måske to år nu. Jeg startede ud med engelsk musik, engelsk trap, så tænkte jeg over, at der nok ikke var så mange, der ville lytte til det i Danmark. Så jeg startede på dansk trap i stedet.

$mooth: Så tog jeg ham under min vinge og så gik det som smurt.

Hvor kender I hinanden fra?

$mooth: Jeg tror, vi har kendt hinanden i fire år eller sådan noget.

BlackBoy: Ja, det er gennem en af vores homies, som jeg plejede at køre på løbehjul med. Så en dag ville han ramme shamba og tog en ven med, som var $mooth, og så har vi bare været sammen siden da.

Hvordan begyndte I at lave musik sammen?

$mooth: Jeg kunne høre på BlackBoys demoer, at han er en 16-årig dreng med talent. Så viste jeg ham til B Wood$, der elskede ham, og så startede vi bare Perc30 og ser hvor langt, vi kan komme med det.

BlackBoy: For mig startede det lidt som et chok. Jeg lavede en sang med en af mine venner, som var lowkey for sjov, lowkey seriøst. Så begyndte B Wood$ at følge mig, så begyndte Pato at følge mig og alt muligt. Så tænkte jeg “Okay, det går min vej nu”. Så fik $mooth mig ind i Perc30.

$mooth: Den første vi har lavet, er “No Cap” til B Wood$’ næste EP.

Hvad skal vi regne med at se fra jer?

$mooth: Vores plan er lige nu, at Perc30 kommer til at stå for udgivelse, produktion og visuelle effekter. Dem der står bag det, er B Wood$ og Rasmus Wollesen, der normalt er B Wood$’ DJ.

B Wood$: Alt det kedelige kommer vi til at stå for, papirarbejde og så videre, og så handler det bare om, at vi skal skubbe drengene i gang. Første plan er, at jeg lægger min EP ud, hvor Perc30 er feature.

$mooth: Efter det kommer mixtapet og så kan folk se, at det er den her ting, der kommer til at ske nu.

Tak til $mooth og BlackBoy for interview.
Share: