B Wood$
Foto // O.G. Rice
Han startede i en intern vennegruppe af unge drenge fra Slagelse, hvor han var for genert, til at skulle rappe foran andre. Nu er han ved at starte sit eget label op, hvor han samler nogle af de største potentialer indenfor musikken i sin omgangskreds.
Mød B Wood$:
Vil du introducere dig selv?
B Wood$: Mit navn er B Wood$. Det er en reference til Backwoods, som er en god cigar, man kan ryge på, hvis man fjerner det der nasty-ass tobak og putter noget god gas i.
Jeg har fulgt dig i nogle år efterhånden og det hele startede jo med Mælk På Glas. Hvad var det for noget?
B Wood$: Mælk På Glas var en Slagelse ting. Det startede med Dior Brookz, Farli’ og en, der hedder Oliver, der kørte det. Allesammen fra Slagelse.
Helt tilfældigt hen over en sommer, efter en periode hvor vi var vildt mange drenge, der hang ud i sådan et traphouse i Slagelse, begyndte jeg stille og roligt at bond mere og mere med Dior og de andre musikdrenge. Jeg interesserede mig selv for musik, så en dag hvor vi bare chillede og freestylede lidt, spurgte Dior mig, om jeg nogensinde havde rappet og lavet tekster før. Det havde jeg ikke, for jeg er meget genert og tilbageholdende normaltvis. Så det skulle jeg ikke, det kunne jeg ikke. Men Dior sagde, at nu skulle jeg gøre det. “Hold din kæft og gør det”. Okay, så lavede vi et track, der hed “Helt Fint” og lagde det på SoundCloud, som fik 35.000 afspilninger, inden vi hev det ned igen. Så fandt jeg bare ud af, at jeg godt kunne.
Stille og roligt med tiden fandt alle os drenge vores egen vej, til vi allesammen nu ved, hvad vi vil. Vi laver stadig meget sammen, der er ingen bad vibes eller noget og vi kommer også til at arbejde videre sammen fremover.
Hvordan startede dit samarbejde med Pato Siebenhaar?
B Wood$: Det startede, fordi jeg blev venner med Shambs. Han var begyndt at komme hos Pato, som efterspurgte nogle rappere og producere, der kunne noget forskelligt. Han ville gerne starte et projekt, hvor det var mere management, end at han producerede ting. Så Pato har startet en familie med ham og mig, Goldie, Shambs, Goldies DJ Andreas og så videre. Vi har det så godt, at vi er blevet en familie, vi er i studie sammen og holder den kreative proces kørende. Vi hjælper hinanden, hvor vi kan hele tiden.
Det personlige er også vigtigt, udover at man er dygtig til at lave musik. Hvis man ikke kan sammen, så bliver det ikke et godt resultat.
Nu er du begyndt på et projekt selv, der hedder Perc30. Vil du fortælle om det?
B Wood$: Perc30 refererer jo til en trap-ting, ligesom jeg før har startet TrapRig sammen med Dior, hvor jeg nu har lært så meget om musikken og jeg er begyndt at hjælpe mange artister rundt omkring, hvor jeg bliver inviteret ud som songwriter.
Jeg har fundet ud af, at jeg kan så meget mere indenfor musik end bare at rappe, jeg kan også producere. Så jeg prøver at gøre mig selv til en one-man-army. Jeg ved, at jeg ikke har et bredt nok publikum i forhold til det musik, jeg laver, så jeg vil gerne udvide min horisont gennem andre artister. Så jeg har samlet en masse af mine drenge, som jeg ved, kan noget forskelligt, så hiver jeg dem på tracks sammen og så ved jeg, det opnår en anden bredde. De individuelle artister er endnu ikke klar til at udgive en single, der rammer bredt nok, hvis de står alene, men hvis der er tre gutter, der kan supplere hinanden, så får du ikke bare en flødeskumskage, du får også creme, syltetøj og bananer i. Der er det hele. Så er der nogle af artisterne, der har et stærkere fundament til at lave noget solo, og det får de selvfølgelig også lov til. Der er ikke nogen, der skal tvinges til at lave noget, de ikke udvikler sig på.
Jeg føler mig lidt ligesom en skolelærer, jeg sørger for at give artisterne forskellige opgaver ud fra niveau og ud fra, hvad de har brug for, og så guider jeg dem ud fra de tre-fire år, jeg selv har lavet musik og været ude at optræde.
Så min plan med det er at få alle mine små venner og kammerater til forhåbentligt at ramme den og udleve deres drøm, lige så vel som jeg selv prøver på det.
Føler du, at du er ved at finde dit ståsted i musikken?
B Wood$: Nej, overhovedet ikke. Jeg har kun én single udgivet på kontrakt, alt andet jeg har lavet, er homemade. Så jeg føler mig ikke inde i branchen overhovedet, men jeg føler, jeg er et sted, hvor jeg er begyndt at møde nogle folk, som faktisk er relevante, og de kommer med positiv feedback til mig, som jeg synes, jeg kan bruge til noget. Jeg kan bruge det til at skubbe mine andre drenge op og jeg kan få styr på en masse andre ting for dem, hvilket også giver mig fortjeneste i den anden ende.
Jeg har bare fundet ud af, at jeg er godt kreativ, jeg kan nogenlunde finde ud af mit shit. De småting jeg ikke er tiptop i, kender jeg folk til at hjælpe med, så jeg ikke skal betale det hvide ud af øjene for det. Så jeg begynder bare at stack kontakter og muligheder op for at få ting til at ske og i stedet for kun at bruge det på mig, bruger jeg det bredt og får hele mit hold med.
Foto // O.G. Rice
Ser du jer, på sigt, som en del af den etablerede branche, eller har du det fint med, I ligger på kanten?
B Wood$: Jeg har det helt fint med at være på kanten. Hvis jeg kan få skabt noget med mit hold, som branchen vil betale mig for, uden der er nogen, der kommer og bestemmer over os, så er det hovedmålet. Der er ingen, der skal komme og bestemme. Ham der står og snakker fra sit hjerte i mikrofonen, skal også vælge, hvad han vil ud med til folket og hvad han ikke vil ud med til folket. Det er princippet i det hele. Det andet er så ærgerligt for kulturen.
Hvad skal vi forvente, der kommer til at ske fra jer?
B Wood$: Jeg har min personlige EP, som kommer ud i marts måned, der er en efterfølger af “Wood’s Værelse“. Jeg har BlackBoy og $mooth med som feature på en af sangene, som det eneste feature jeg overhovedet har, så mine lyttere kan se, at jeg har noget at gøre med de her artister, hvis ikke de allerede har set det på min Instagram. Der er jo fans både på SoundCloud, Instagram og så videre, så man følger med forskellige steder. Efter det har jeg et mixtape klar, som er en blanding af alle Perc30 drengene, vi snakker 15-20 sange på ét stort mixtape, så folk kan se, at der kommer en helt ny wave og hvad man kan forvente af den wave.
Alle artisterne har hvert deres univers, så der vil være meget variation, det er ikke bare 30 artister, der laver DaBaby musik, som altsammen lyder ens. Der er både westcoast cali-shit, der er fuldstændig memphis rap, chicago trap, R&B og alt muligt.
Men for mig selv som artist vil jeg efter min EP gerne udgive en række singles, indtil jeg kommer med et stort projekt igen.
