Hakami har netop udgivet sin EP “LOST AT SEA”. Jeg har været i København for at tale med ham om sin EP, hvordan det er, at gå fra at spille på gaden, til at blive signet med flere labels og hvordan det er at føle sig fortabt i sit eget liv.

Vil du introducere dig selv?

Hakami: Jeg hedder Kasra Hakami og går under artistnavnet Hakami. Jeg laver noget alternativ pop- og RnBmusik. Min EP, “LOST AT SEA“, er hjernedød god og nok det bedste engelsksprogede, der kommer ud i Danmark. Det er både et personligt projekt men også et meget relaterbart projekt. Der er mange følelser af at føle sig overset, men også hvad man går igennem i sit eget liv. Det er lidt mere et voksenprojekt i forhold til, hvad jeg har lavet før og lidt mere relaterbart, end sidste projekt jeg lavede, som var meget personligt. EP’en hedder “LOST AT SEA” og er en fortælling omkring, hvordan det er at være fortabt ude i havet, at være alene og være lidt fortabt i sit eget liv, som er hele pointen i det. Jeg har prøvet at lave den her karakter, i det her sømandstøj, som bare gav rigtig god mening, men var også en måde at vise, hvordan det er at have en karakter på.

Hvordan startede du med at lave musik?

Hakami: Jeg begyndte at lave musik, da jeg var 13 år, men jeg begyndte at synge, da jeg var syv-otte år, da mine forældre blev skilt. Jeg sang for min mor for på en måde at gøre hende mere tilpas, for jeg kunne godt mærke, hun var ked af det og så kunne jeg synge en sang, så hun kunne blive glad igen. Det var den måde, jeg fandt glæde ved at synge og fortælle historier. Da jeg stadig gik i folkeskole og kunne jeg mærke at det med at hænge ud og gå til fester, ikke rigtigt var mig, så jeg lukkede mig selv af og brugte meget tid på at lave musik. Da jeg blev 15, var jeg i snak med Sony, som havde hørt nogle af mine ting, de godt kunne lide, så jeg var ude og lave lidt forskelligt med nogle upcoming kunstnere som sangskriver og producer, hvor jeg var med hos en masse mennesker og begyndte at være mere socialt aktiv.
Efter niende klasse flyttede jeg til Århus, hvor jeg lavede frivilligt arbejde og musik på samme tid. Det gik rigtigt godt, indtil jeg blev lidt træt af at lave musik med andre mennesker. Det handlede om at skabe et produkt, der var lavet mange gange før og jeg blev rigtigt kørt ned af det og syntes, det var dybt kedeligt. Jeg havde det slet ikke sjovt med det. Der stoppede jeg faktisk med at lave musik, men en af mine venner fra Odense spurgte mig så, om jeg havde lyst til at være med i Ermagenza Festival, hvor vi lavede lidt musik sammen. Vi skulle spille de mindste gigs alle mulige random steder, hvor vi skulle prøve at trække så mange mennesker til som muligt. Vi røg videre fra første og anden runde, hvor tredje runde var finalen på Posten i Odense. Vi var ikke røget videre, så det var ikke meningen, vi skulle spille der, men vi fik et opkald klokken 23 dagen før, hvor vi blev spurgt, om vi ville deltage. Så tog vi med og tabte, men det var fedt at spille på Posten og det var et meget stort moment for mig på det tidspunkt. Så blev jeg efterfølgende kontaktet af Alexander Engel, som er en af ejerne af Affiliated, hvor han spurgte, om jeg havde lyst til at komme til et møde i København hos deres pladeselskab. I starten vidste jeg ikke rigtigt, om jeg havde lyst, fordi jeg lige var kommet ud af det med et major label, men jeg gik med til at komme til mødet. Det var meget stort hos dem at have kreativ frihed og det var det, jeg rigtigt gerne ville. Derfra tror jeg, der gik to uger, så blev jeg signet der og har været det siden.

Affiliated Presents: Pumpehuset

Hvor meget har du været ude og spille?

Hakami: Jeg har spillet mange shows og meget forskelligt. Da jeg spillede i Odense, var det mange små steder på caféer og til skolearrangementer. Da jeg blev signet, var det på klubber og på mindre spillesteder lidt rundt i landet. Da jeg startede med at lave musik, plejede jeg at spille på gaden, sammen med min ven Max, for at tjene penge. Så jeg har spillet relativt mange steder. Det fedeste sted har helt klart været Pumpehuset, scenemæssigt.

Du siger, det er alternativ pop og RnB, du laver. Hvad indebærer det?

Hakami: Jeg har i lang tid tænkt over, hvad jeg gerne vil lave af musik og jeg er rigtig glad for Frank Ocean og Tyler The Creator. Jeg kan godt lide, at man bliver fanget af musikken på en anden måde og at musikken hænger sammen. Det er bare lidt anderledes og der er mange ting på EP’en, som er sådan. Sangen “ROCKETSHIP” ved jeg ikke, hvad jeg skal kalde for en genre, for den har ikke noget hook, det er bare en lang fortælling og lyder meget cinematisk. Hvis man kigger på selve formatet af den, ville den høre under RnB, men den lyder ikke som en RnB sang. Det er derfor, jeg vil beskrive det som alternativt, fordi det skiller sig for meget ud, men det er også det, jeg synes, er det fedeste. At lave noget som folk ikke kan definere og som bare er mig. Jeg kan også godt lide at udfordre mig selv med min musik, både lytteren og mig selv, for det tror jeg, man kan komme langt med. Jeg kan sagtens lave et popnummer eller et RnB-nummer, men det med at lave noget som ikke alle kan lave, er også det sjove i det.

Vil du fortælle lidt om din EP?

Hakami: “LOST AT SEA” er en EP bestående af otte sange. Jeg har brugt to år på at lave den. Jeg havde faktisk en hel EP, der skulle have været udkommet sidste år, som jeg slettede, fordi jeg ikke syntes, den var god nok. Den var bare ikke noget specielt. Så jeg skulle finde ud af, hvad jeg gerne ville lave. Efter en studiesession med to af mine venner, hvor vi var oppe hele natten, kom vi på melodien til “ROCKETSHIP”, som var første sang, vi lavede. Der fandt vi ud af, at det lige præcis var, hvad vi skulle lave. Det er en sang, der handler meget om at være alene og føle sig fortabt. Så fik vi hele idéen til, at det skulle være en måde at forklare sin egen situation på. Det var fedt, da vi endelig fik en vision omkring det. Da vi fik lavet sangene “SOUTH” og “ANYONE“, lagde vi et kort klip af “ANYONE” op på Instagram som en lille promovering for at se, om folk kunne lide det. Efter det lavede vi “DANCE ALONE” og sangen “OURS” som handler om min mor. Den er meget personlig og handler om at finde et hjem. Det tog lang tid at lave den sang, for den var rigtig svær at lave. Det var svært at finde ud af, hvordan den skulle lyde. Den sidste sang vi lavede, var “CIRCLES“, som også er den sidste sang på EP’en og er en sang, som bare er rent følelser og handler om at gå i cirkler men at være tilfreds med det. Selvom alt bliver ved med at være det samme, har man accepteret, at det er okay. Det er en modpol til “ROCKETSHIP”, som er en meget utilfreds sang. Det giver rigtig god mening, at det er den første og den sidste sang, som er modpoler.

Tak til Hakami for interview.
Lyt til “LOST AT SEA” her:

Af Kamilla Stenz.

Share: