Mads Christian
Mads Christian sparker 2020 i gang med en hurtig ny single – “Need For Speed”.
Mads Christian viser sig fra en ny, frisk side og sætter farten op både i sit valg af genre og stil på sin nye single “Need For Speed”.
I “Need For Speed” er unge Mads Christian blevet til en mand, hvor der bliver signaleret risikable og forbudte handlinger parallelt med fortællinger om det dysfunktionelle og farlige parforhold i bedste Bonnie & Clyde stil. For når livet går for hurtigt, til man kan nå at reflektere over det, så skal man kunne træffe de rigtige beslutninger.
På trods af Mads Christians stilskifte, i form af noget mere urban-rap, går han ikke på kompromis med den bløde vokal, der netop karakteriserer hans egen unikke lyd. Således lukker den nye udgivelse op for et publikum bestående af både urban- pop- og rap-interesserede lyttere.
Vi har taget en snak med Mads Christian omkring hans rutsjebanetur af en karriere til hans seneste single, der netop er blevet udgivet:
Vil du introducere dig selv?
Mads Christian: Jeg hedder Mads Christian, jeg er lige blevet 20 år. Jeg laver dansksproget musik, urban-pop, og jeg har spillet guitar siden jeg var syv år gammel. Jeg har været med i X-Faktor, hvor hele min musikting startede, og jeg blev efterfølgende signed af Warner Music på en distributionsaftale, hvor vi lavede engelsk musik, som jeg ikke selv skrev. Jeg hadede at lave det. Så jeg fik lov at komme ud af den deal med min manager og så valgte jeg at lave dansk musik sammen med Mickey Skeel. Jeg udgav min første danske sang “Du Ringer Bare“, som gik meget bedre end det engelske.
Efter det er jeg blevet signed til en EP-aftale hos Mermaid Records, som er ejet af Sony Music, der syntes, det var spændende at tage chancen med en ny artist. Jeg er stadig hos Mermaid Records og har lige udgivet en sang der hedder “Need For Speed“.
Nu nævner du selv X-Faktor, siden du deltog i programmet kan man se, du har lavet et genreskift. Hvordan har processen bag det foregået?
Mads Christian: Jeg er altid i en musikalsk identitetskrise, jeg elsker alt muligt musik. Jeg kan høre Ed Sheeran og tænke “Damn, jeg ville ønske, jeg havde lavet den sang”, men jeg kan også høre Gilli og tænke det samme. Så lige efter X-Faktor begyndte jeg at skrive lidt på engelsk på sådan en Ed Sheeran lignende ting, og jeg har også mange demoer, som godt kunne være blevet gode, på engelsk. Men i den alder jeg har nu og i det stadie hvor jeg stadig fester meget, er det sjovere at høre noget, som mine venner også hører meget. Det er også sjovere at lave noget, som de synes er fedt, så det mere er vores ting. Efter X-Faktor regnede folk jo lidt med, at jeg var den der søde pop-dreng, der bare skulle lave sådan noget musik uden kant.
Du var jo også lidt sat i en boks gennem X-Faktor som den søde dreng.
Mads Christian: Ja og det var jo fint nok, men sådan var jeg slet ikke. Jo, jeg er da sød, men jeg festede jo også og sådan. Det fik mig lidt til at ligne noget, jeg ikke var.
Men det har vel været et fint springbræt ind i branchen?
Mads Christian: Ja, jeg fik jo helt vildt mange følgere ud af det. Der var sådan en hype, som jeg føler Citybois skabte året før, jeg var deltager. Det var jo første gang, der begyndte at stå folk ude foran DR og der kom fans derud hver gang.
Jeg synes, Citybois skabte den verden her, og jeg kan huske, da jeg var til Five Chair Challenge, at min Instagram-profil blev delt på en Citybois-fanside på Instagram. Jeg fik 13.000 følgere på tre minutter. Der kunne jeg godt mærke, det var en ting, hvor X-Faktor gav en kortvarig hype, men det er virkelig svært at holde ved.
Vi skal også snakke lidt om din seneste udgivelse. Vil du fortælle lidt om “Need For Speed” og hvordan den er blevet til?
Mads Christian: Jo, der skete det, at jeg har fået nyt studie i Herlev. Her møder jeg en, der hedder Aavci, som er min manager nu. Han havde set mig på Gillis mystory, da jeg havde lavet “Dårlig Timing” sammen med Bar Z, så vi begyndte at snakke om, at jeg lavede musik, og han ville gerne høre nogle sange. Jeg sendte en til ham, der hedder “Ballin”, som jeg troede, skulle være min næste udgivelse. Den er lidt i samme stil, som “Need For Speed”. Han syntes det var fucking fedt og at det kunne blive en ting, og spurgte mig, om jeg ikke ville lave nogle flere sange, og om vi ikke skulle prøve at lave noget sammen.
Jeg lavede “Need For Speed” som den første efter det, sammen med Jeppe Rønn, en ung producer. Den har været igennem mange ting, der har været mange features på. Men mit pladeselskab syntes, det var den bedste idé, hvis den første sang var med mig kun. Jeg havde jo lige udgivet “Dårlig Timing” og “Bandida” med andre artister på, så jeg skulle lave noget selv den her gang.
Grunden til jeg lavede den, var fordi der skulle ske noget sejt nu, noget mere urban, også fordi Aavci er en del af B.O.C. og MOLO holdet, med alle de drenge der, så de har jo også været med til at hjælpe med at guide til en lyd, der ville være klog at lave. Ikke fordi de har bestemt noget, for jeg har været enig, og de har givet god rådgivning.
Har du tænkt dig fremover at holde dig til kun at lave dansk musik?
Mads Christian: Jeg ved det faktisk ikke. Som sagt har jeg kronisk identitetskrise. Lige nu synes jeg og min manager, at jeg har gang i en god ting på dansk, men det kan da sagtens være jeg skifter til engelsk igen om to år. Lad os se hvordan det går.
Hvis man bliver ved med at lave samme slags sange, og man ikke har ramt den endnu, så rammer man jo aldrig. Der skal ske noget nyt. Så nogle gange har jeg bare brug for at lave noget, der er helt anderledes. Jeg kører også samme princip som Ed Sheeran, hvor jeg skal skrive en helt sang hver dag, og der er jo også en begrænsing af emner man kan lave indenfor samme genre.
Hvad kan vi forvente fra dig fremadrettet?
Mads Christian: Kortsigtet så udgiver jeg ihvertfald fem-seks sange i år. Jeg har så mange, der bare skal ud, for inden jeg signede Aavci som min manager, sagde han jeg skulle have fem sange klar, som han kunne vise til holdet. Der fik jeg lavet rigtig mange gode. Så har jeg lavet en, der nok bliver min næste sang, der er en helt anden stil. Den er sådan lidt en blanding af house og Nik & Jay, men stadig urban. Det er 100% min yndlingssang, jeg nogensinde har lavet. Jeg udgiver måske en anden inden, for at holde i den der røde tråd som folk så godt kan lide, men jeg er så spændt på at udgive den anden, så jeg ved ikke, om jeg kan vente.
