LAPELLO X UNG CARLO – EP: KUN LIGE BEGYNDT

Lapello og Ung Carlo har samarbejdet på flere tracks og udgiver nu deres første EP sammen, som hedder “Kun Lige Begyndt“. EP’en indeholder en masse elementer fra en tidligere æra af hiphop, en anderledes lyd end hvad de plejer at arbejde med, hvor drengene har sat sit eget præg. Jeg var en tur i bunkeren for at tale med dem om EP’en og hvordan den opstod.
Ung Carlo: Mig og Carl, bedre kendt som Ung Carlo og Lapello, har lavet en EP sammen og det er lidt i en anden genre, end det jeg har været vant til at lave. Det er lidt mere inspireret af amerikansk hiphop.
Lapello: Der er også et intronummer, der er lidt oldschool.
Ung Carlo: Intronummeret er oldschool, men alle de andre sange på EP’en er jo faktisk trap, basically. Det kommer jo fra at mig og Lapello deler en fælles interesse omkring den der amerikanske rap-ting fra 2015 og frem.
Lapello: Siden Lifestyle med Young Thug kom ud.
Ung Carlo: Og dengang Rich The Kid og Famous Dex kom frem. I starten var det faktisk ikke meningen, vi ville lave en EP. Det er lige præcis fordi mig og Lapello startede med at være rigtigt meget i studiet sammen og lavede fem demoer om dagen nogle dage. Rigtigt mange demoer om dagen.
Lapello: Det er på mange måder en lidt tilfældig EP, vil jeg sige. Vi har bare lavet fucking mange sange og så er vi bare blevet enige om at tage fire af sangene og gjort dem til en EP.
Ung Carlo: Det vi har gjort, det er, vi har taget de fire sange, vi bedst kan lide, som sagt en meget spontan EP, men lige pludseligt skete det bare. Mig og Lapello var rigtigt produktive, når vi var sammen i studiet.
Lapello: Jeg vil på mange måder sige, at det er relativt originalt og det er Carlos ekstreme rap-evner, helt ekstremt hurtigt, for eksempel i introsangen kommer Carlo ind med hurtig rap og så kommer jeg ind med lidt et synge-omkvæd og noget rap. Den er meget turnt, det skal den være.
Ung Carlo: Der er også en lidt mere stille og rolig side, på den Lapello lige har snakket om. Det er introsangen til EP’en, som er oldschool, men den er lidt mere følsom, kan man sige. Den er lidt dybere end de andre sange, hvor det andet er lidt mere turnt, hvis man er klar på noget festmusik.
Lapello: Det der faktisk er lidt originalt ved den sang, det er, at jeg lægger en stabil autotune på den, meget oldschool-agtigt.
Ung Carlo: Det er jo også originalt på en eller anden måde, det er sikkert gjort før, men det er få, der vælger at lægge autotune på en oldschool ting. Det første track på EP’en blev lavet ved, jeg havde været hjemme og så havde jeg skrevet nogle tekster, hvor jeg så kom ned i studiet, fordi mig og Lapello havde en session, som vi havde haft rigtigt mange af. Så begyndte jeg at rappe det for ham og vi fik aftalt at indspille det. Så snart vi havde gjort det, var han sådan “jeg kan godt lægge et omkvæd på det”.
Lapello: Det er faktisk en sjov historie omkring den sang, for hvis I kigger på TikTok, så har vi mange videoer, hvor vi cykler eller løber og det vi gør er, at vi sætter telefonen på Wolt-tasken, så skal man bruge gaffatape, så mig og Carlo var gået ned i studiet sådan “nu skal vi lige filme nogle af de der”. Så havde vi ikke noget gaffatape og optog en sang i stedet for, så blev det den sang. Lowkey den bedste sang vi nogensinde har lavet. EP’en er ekstremt præget af mig og Carlos rap-kemi, vi laver back-to-back.
Ung Carlo: Vi har jo lavet musik sammen før, som vi også har udgivet, vi har lavet “Uges Tid” og “Armhule“. Vi har lavet mange sange sammen, der er udgivet, men når man er i studiet med en rapper, hvor man er alene og man begynder at lave mere og mere musik sammen, så får man den her rap-kemi, som Lapello også snakker om, og for nogen virker det bare, det føler jeg, virker rigtigt godt for os og det er sådan, der er kommet en EP. Den skal I glæde jer til, kommer ud.
Tak til Ung Carlo og Lapello for interview.
Hør “Kun Lige Begyndt” her:
Af Kamilla Stenz.