MLWXDZY FEAT JOHN VINCENT – D’DAMER

Mellow er gået sammen med producer og barndomsven Deazy om at skabe duoen MLWXDZY, som tilsammen har skabt projektet “DOPEBAG”, sat til at ramme gaden senere på året.
“D’DAMER”, som netop er udgivet, er en opfølger til debutsinglen “PACE ft. Pede B” og duoen MLWXDZY gæstes denne gang af endnu en københavnsk legende i form af DJ John Vincent. Tracket tager inspiration fra det klassisk britiske mix af grime rap og garage beats. Lyden i det her skaberværk er ekstraordinært og meget uvant Mellows typiske lydspektrum. Produktionen byder på en fornyet variant af 2-step, hvor Mellows komplekse flow over det simple beat er en gennemtrængende kontrast, som straks fanger lytteren. “D’DAMER” er en mere ukonventionel lyd for Mellow. De soniske aspekter er mere opfriskende og positive, som Mellow formår at manøvrere og som er noget man kan håbe, han vil eksperimentere med i fremtiden. Man hører hurtigt, at nummeret er en hyldest til livet og som titlen selvfølgelig afslører – damer.
Pressebillede af Jahki Spooks.
Coverbillede af Breum Visuals.
