PVSO

PVSO er startet i musikken i en ung alder. PVSO er lyriker og rapper, som engang gik under navnet Peso, men har for nyligt ændret det til PVSO. Hans udtryk er råt, aggressivt med et downbeat og mørke melodier af raggaeton og rap. PVSO havde sin debut i dansk radio på P3 med sit track “Den Jeg Er”.
Senest har PVSO udgivet nummeret “Kool” og blot et par uger før udgivelsen, var vi i Kolding for at tale lidt med ham.
Mød PVSO:
Vil du præsentere dig selv?
PVSO: Mit navn er Pelé Laumann. Jeg går under kunstnernavnet PVSO. Jeg er født og opvokset i Kolding. Min musik er primært rapmusik, men jeg blander også genrene. Jeg er en del af pladeselskabet Atropa, hvor jeg laver musik med Dyklesh, Oliwer Desombre og Bob, som er min manager. Så det er holdet.
Hvordan startede du med at lave musik?
PVSO: Jeg startede med at lave musik, da jeg var omkring 14 år, så jeg har lavet musik i mange år. Jeg startede med mine homeboys, hvor vi byggede vores egen indspilningsboks og dyrkede hiphop-og bombox rap. Efter det mødte jeg Dyklesh, hvor vi lavede musik i min mors kælder. Vi lavede vores eget setup og producerede også lidt selv. I 2018 mødte jeg Oliwer, så fik vi lidt mere styr på tingene, da Oliwer er sindssygt dygtig. Han producerer al min musik.
Du skiftede artistnavn fra Peso til PVSO, hvad var årsagen til navneskiftet?
PVSO: Navnet har samme udtale, men jeg skiftede, fordi jeg havde lavet meget musik på engelsk. På Spotify var der mange kunstnere, der hed Peso, så det var for at skille mig ud, at jeg skiftede til PVSO.
Er der så forskel på den tidligere Peso og den nye artist PVSO?
PVSO: Ja, det er der. Før lavede jeg musik på engelsk og udgav nærmest kun musik på engelsk. Nu er det dansk musik, jeg udgiver under PVSO. Så der er sket et skift i sproget.
Hvor finder du din inspiration henne?
PVSO: Jeg får mest inspiration fra min egen hverdag, mine venner, alt hvad der foregår omkring mig og engelske rappere. Eksempelvis Polo G, Snoop Dogg og Biggie Smalls.
Hvilken genre vil du sige, at din musik hører under?
PVSO: Overordnet rapmusik. I mindre kasser vil det være drill, trap, nogle gange noget afrotrap eller reggae. Sådan lidt forskelligt faktisk, fordi jeg rapper og synger også. Jeg kan gå i falset haha.
Du havde radiodebut på P3 med nummeret ”Den Jeg Er”. Hvordan var det?
PVSO: Det var nice! Det var fedt at få noget igen. Jeg blev virkelig glad for det. Den næste single kommer også igen i radioen. Vi er på vej deropad i hvert fald.
Hvad hedder den nye sang, må man vide det?
PVSO: Den hedder “Kool” og den kommer ud d. 2 Juli.
Hvordan er lyden på den? Kan du løfte sløret lidt?
PVSO: Det er et drill track, så den er anderledes end det, jeg har udgivet tidligere. Jeg vil sige, at det er lidt mere hårdt. Jeg kan afsløre, at vi har skaffet corona-dragter til videoen, så den ligger og venter.
Hvad kan vi forvente fremover? Udover dit nye track “Kool”.
PVSO: Koncerter og flere tracks. Der kommer massere. Flere musikvideoer og flere interviews. Jeg forventer det bedste og jeg forsætter.
Har du noget at tilføje her til sidst?
PVSO: Min homie Dyklesh dropper noget nyt. Find PVSO på Instagram; Itspvso.
Tusind tak for interviewet PVSO. Vi glæder os til at høre mere musik fra dig.
Du kan opleve PVSO, når han spiller i Studenterhuset Odense torsdag d. 8/7, 2021.
Af Asbjørn Skov.