Helt lokal og mere international.

Jeg stødte først på Zepars musik gennem en af mine kammerater. Vi var på vej hjem fra undervisning i Århus og tilbagelagde hastigt de jyske motorveje mod Odense. Bilens anlæg bragede løs og ud af det blå, kom Zepar på. Hans lyd fangede mig og satte sig fast.
Zepars fængende engelske melodiske flows viste et internationalt potentiale. Hvem var det her?
Min kammerat fortalte, at Zepar slængede rundt i den russiske undergrund på Soundcloud. Jeg var derfor nødt til at finde ud af mere om manden, der bevæger sig i udlandet, men er under radaren i Danmark.

Vil du præsentere dig selv?

Zepar: Jeg hedder Nathan og går under kunstnernavnet Zepar. Jeg har lavet musik siden 2017-ish, lidt on and off. Jeg har spillet guitar, siden jeg var ni år gammel. Ellers er jeg bare en dreng fra Odense, der godt kan lide at være fucking kreativ.

Hvorfor har du valgt kunstnernavnet Zepar?

Zepar: Da jeg startede min musikalske rejse, kaldte jeg mig selv: Purple Heart. Det er en militærmedalje, du kan få, hvis du har mistet noget værdifuldt i krig. Efter nogle år syntes jeg, at Purple Heart blev lidt for cringe, så jeg sad på afvænningen og skulle finde på et nyt kunstnernavn. Det var en ny periode i mit liv. Jeg skulle reformeres, så jeg undersøgte en masse idéer. Jeg ville gerne have et kunstnernavn, da jeg godt kan lide at ”gemme” mig lidt bagved det.
Zepar er den 16. dæmon i helvede, men den er ikke ond. Dens eneste evne er at transformere sig til skikkelsen af din mand eller kæreste for så at have sex med dig. Så jeg var jeg sådan: ”Fuck det skal være det”.  Navnet er også smart i forhold til søgehistorik, fordi der ikke er så mange artister, der hedder Zepar, så jeg er nem at finde ift. søgeresultater.

Hvordan startede du med at lave musik?

Zepar: Jeg hang ud med mine venner og jeg kommer fra et sted, hvor man ikke snakker så meget om tingene. Musik blev min måde at få sagt noget uden at blive konfronteret med det. Jeg tror også, at jeg bare blev forelsket i hele processen. Det der med at mødes, lave noget og have et produkt til sidst. Den kreative proces og netværket omkring er bare fucking fedt. I forhold til udlandet gør musik det supernemt at connect med folk på den anden side af jorden.

Har du rørt udlandet?

Zepar: Ja. Rusland primært. Russerne er mere engaged i forhold til herhjemme. De kan godt lide de der undergrundskunstnere, som de kan få én-til-en kontakt med. Jeg har også nogle venner i UK, som jeg laver musik med. Jeg har besøgt dem én gang. Der er også en masse i Australien, jeg laver musik med.

Er du så mere international end lokal?

Zepar: Jeg kan meget bedre lide udlandet. Der er langt flere russere, der lytter til min musik end danskere. Der er selvfølgelig min egen kreds og dem tæt på mig, men russerne lytter mest.

Du har også mange afspilninger på Soundcloud.

Zepar: Ja omkring 250.000 afspilninger i alt på Soundcloud.

Hvad er processen bag et nummer?

Zepar: Processen er for det meste, at jeg har noget på hjerte. Nogle gange sætter jeg også bare noget på og ruller med det. Andre gange er det bare at være i den kreative proces – at lave noget og få lavet noget. Det er meget forskelligt, men det kan også bare være fordi, at jeg er fucked up, haha.

Indspiller du selv og producerer du?

Zepar: Jeg indspiller selv og mixer selv. Det har jeg altid gjort. Jeg har også mastret det meste selv, men jeg har min makker Sattman, som hjælper med master. Han er sindssyg. Sonic bag knapperne. Målet er nu, at jeg skal i gang med at producere. Inden året er omme, skulle jeg gerne have evnen til at producere mine egne beats. Det er svært at føre en idé ud i livet, hvis du ikke kan lave soundtracket til den. Jeg tror, at jeg i sidste ende vil være mere stolt af mit produkt, hvis jeg har lavet det hele selv.

Hvordan udgiver du så?

Zepar: Jeg har været ad forskellige veje, men altid Soundcloud. Jeg elsker Soundcloud. Der er mange, der taler ned om det, men jeg elsker at bruge det til at finde andre små kunstnere. Der er så mange dygtige kunstnere derinde, som ikke bliver anerkendt andre steder. I starten udgav jeg kun på SoundCloud, men gik så over til Distrokid, fordi jeg gerne ville på Spotify. Jeg slettede dog det hele tre gange, så det er lidt frem og tilbage. Nu har SoundCloud gjort det muligt at distribuere gennem dem, så det gør jeg nu, så er der styr på det hele.

Hvad er dine inspirationskilder?

Zepar: Jeg voksede op med rock og min mor hører sådan noget sad musik som Adele. Hele min fars familie er til rock i forskellige genrer. Jeg var 11-12 år, da jeg begyndte at bevæge mig over i hiphop. Omkring de 13 år gik jeg helt over i undergrundsrap – Suicide Boys, G59 i det hele taget. Team SEESH, Sad Boys. Jeg blev draget af det. Jeg hører det stadig i dag.
Jeg bliver inspireret af alt. For eksempel et fedt jazz-nummer, så vil jeg lave jazz i en uge. Jeg kan generelt bare pissegodt lide musik og dens proces. Lil Peep er også en kæmpe inspiration. Hans rap-rock ting er jeg virkelig inspireret af, men jeg hører det ikke så meget mere. Jeg bliver for sad af at høre det.

Hvad kunne være det vildeste at opleve med din musik?

Zepar: For mig ville det vildeste være, uanset graden, at kunne leve af min musik. Bare bo i en lejlighed, smoke dope, spise god mad og have mine venner, så har jeg det fint. Jeg har ikke brug for mere, så kan det gå op eller ned derfra, men drømmen er at gå derhjemme og være kreativ. I stedet for at passe alt muligt lort samtidig med musikken.

Hvad er det værste ved at lave musik?

Zepar: Det værste ved at lave musik er den sociale angst. Det er når jeg skal vise det til folk, især hvis det er folk tæt på mig eller folk, der hører min musik og er sådan: ”Nice, det er nice det her”. Det er fucking svært at stå ved det. Især fordi noget af det er fucking personligt, så er det svært, at folk udefra har det her om mig tilgængeligt. Du blotter dig selv og dit personlige liv, når du laver musik. Jeg har også meget private numre, som jeg ikke har tænkt mig at udgive, men som de tætteste venner måske lige kan høre. Men det er stadig noieren.

Hvad er næste træk?

Zepar: Planen er at få en studenterhue på, så skal jeg til København eller udlandet. Jeg føler, at det er dér mulighederne er. Odense er for dødt i forhold til muligheder for at komme ud og spille. Så jeg skal derudad.

Find Zepar på Soundcloud; Zeparr. Spotify; Zepar. Instagram; Zepar2k.

Tak til Zepar for interview.

Af Asbjørn Skov.