Et aktuelt og kontinuerligt tema der har sat sit præg på musikscenen de seneste år, er samspillet mellem tunge beats eller hårde elektroniske instrumentaler, og sangtekster der bærer på sårbarhed og meget følsomme emner. Herhjemme kan vi genkende sårbarheden og det melankolske tekstindhold hos artister som Lillebittebock og FEELTHEPAYNE.
Sidstnævnte har netop udgivet en EP, TSUKUYOMI, som giver et indblik i hans univers, hvor hans første udgivelser, deriblandt “SHADOWLIGHT“, “WHY” og “TYO“, alle er karakteriseret med et vemodigt udtryk, der stemmer overens med hans artistnavn.
Mød FEELTHEPAYNE:

Vil du præsentere dig selv?

FEELTHEPAYNE: Jeg hedder FEELTHEPAYNE. Det kommer fra min fars efternavn/mit mellemnavn, som er Payne. Min mor er dansk, men jeg er født i London. Min far er fra England, men stammer fra Jamaica, Barbados.
Jeg bruger min musik, som et outlet for mine følelser og de ting jeg oplever. I forlængelse af det kom mit kunstnernavn, som skal forstås, som at du “føler det, jeg føler” når jeg laver min musik. Hvis ikke du kan lide det, er det også helt fair, så længe du bare føler et eller andet, både på godt og ondt. Udover det ræsonnerer det bare med mig, og det er det vigtigste.

Hvordan startede du med at lave musik?

FEELTHEPAYNE: Jeg sang i Københavns drengekor som ung. Jeg har altid været interesseret i musik og er vokset op med meget soul, hiphop og R&B. Min mor spillede det for mig igennem min opvækst.
Omkring sjette-syvende klasse begyndte jeg selv, at udforske hvad jeg kunne lide af musik, igennem YouTube og diverse online medier. Der fik jeg øjenene op for den elektroniske scene og begyndte at lytte meget til bl.a. DeadMau5.
Først ville jeg faktisk kun lave elektronisk musik, men det udviklede sig senere hen. På et tidspunkt begyndte hele dubstep-grime bølgen, som jeg også blev rigtig inspireret af. Jeg fortsatte lidt on and off med, at producere og begyndte så småt, at forme min lyd.
Nogle år efter, for ca 3 år tilbage, sad jeg med en ven og snakkede om, at vi begge gerne ville tage musikken seriøst, så vi aftalte at springe ud i det. Derefter begyndte vi, at tage i studie og jeg prøvede for første gang, at lægge vokal på. Efter nogle forsøg ramte jeg et fedt hook, og fik for første gang en følelse jeg aldrig havde fået før, som jeg var nødt til, at få igen. Jeg fortsatte efterfølgende med, at forfølge drømmen, og min lyd udviklede sig stille og roligt til det, den er nu.

Hvor finder du inspiration henne?

FEELTHEPAYNE: Dem der har været meget med til at definere min lyd og som jeg har været mest inspireret af i starten, er Travis Scott, Young Lean og DeadMau5. Young Lean har været en inspiration i forhold til hans temaer, de ting han snakker om og det elektroniske. Det fuckede jeg enormt meget med, og det har jeg også meget med i min egen produktion. Så har det udviklet sig stille og roligt.

Hvordan vil du definere din egen genre?

FEELTHEPAYNE: Jeg ved, at jeg ikke har nået mit potentiale endnu og den lyd, jeg har nu, kommer til udvikle sig yderligere.
Men hvis jeg skulle vælge ud fra det, der er ude nu, ville jeg nok sige en blanding af trap, elektronisk, hip hop og R&B. Jeg har mange forskellige inspirationskilder når det kommer til musik, og har mange ambitioner om forskellige ting jeg kunne tænke mig, at lave. Så jeg ville f.eks sagtens kunne lave et track der måske er mere poppet, så længe det bare stadig er FEELTHEPAYNE.

Du har lige udgivet din første EP. Vil du fortælle mig lidt om den?

FEELTHEPAYNE: Navnet på min ep er TSUKUYOMI.
Det kommer fra en manga der hedder Naruto. I mangaen har en af karaktererne en evne, der hedder TSUKUYOMI. Den gør, at når du kigger ham i øjnene, bliver man fanget i et univers, han kontrollerer. Det skal symbolisere, at når folk hører min EP, kommer de ind i mit univers. EP’en består af 5 sange, der hver især beskriver en personlig fortælling om forskellige ting, jeg har oplevet i mit liv.

Hvad har du af planer på længere sigt?

FEELTHEPAYNE: Jeg kommer til, at udgive singler det næste stykke tid, men har selvfølgelig planer om, at der på et tidspunkt kommer endnu et projekt. Jeg vil dog gerne have, at mit næste projekt bliver anderledes. Jeg synes tit der kommer “god musik”, men jeg bliver sjældent overrasket. Der skal ske noget nyt og så har jeg heller ikke lyst til, at lave det samme musik, resten af min karriere. Om man kan lide det eller ej, er op til folk selv. Men jeg kan love, at der ikke er nogen i Danmark, der har lydt ligesom mig.

Tak til FEELTHEPAYNE for interview.

Af Kamilla Stenz.